Fællesskabet gør forskellen

Hermanhaven Beboerhistorie, Interview
Jonna, beboer i nabofællesskabet Hermanhaven

Solen skinner fra en skyfri himmel og jeg er taget til Næstved for at mødes med Jonna

 

Efteråret er ved at tage til og skoven falmer, men det hverken mærker eller ser man, når man træder ind i atriumhaven, i boligfællesskabet Hermanhaven. Her oser der af liv og godt humør. Nogle drikker kaffe, en er på vej ud for at lufte hund, et hold er ved at sætte nye planter i køkkenhaven og petanque-klubben er godt i gang med deres tirsdagstræning.

Jonna var en af de første, der flyttede ind i Hermanhaven, da boligfællesskabet stod indflytningsklart, tilbage i april. Hun opdagede Hermanhaven på Facebook og tænkte:

”Det der er bare lige mig. Tanken og ideen om fællesskabet var vigtig for mig – og det var det, som jeg prioriterede allerhøjest. For mig er det fællesskabet, der gør hele forskellen.”

Man skal stå tidligt op for at følge med Jonna. Hun er aktiv og foregangskvinde for flere initiativer, der gavner fællesskabet. Blot en uge efter indflytningen inviterede Jonna til fredagsbar via Hermanhavens fælles intranet.

”Jeg skrev simpelthen bare – så er fredagsbaren åben – og det var bare super. Der mødte en masse mennesker op. Og fredagsbaren har bestået lige siden. Vi har det dødhyggeligt, og det stiller ikke store krav til nogen af os, folk møder op med det de har – dét, der er vigtigst, er fællesskabet”

Fredagsbarerne udvikler sig ofte til fællesspisninger i Hermanhaven, og der skal ikke så meget til for at få stablet en hyggelig aften på benene.

”Til fredagsbaren begynder snakken om, hvad vi skal have at spise til aften? Og ofte bliver vi enige om at finde ud af noget sammen, og så bestiller vi noget ude i byen. Sidst blev der bestilt stegt flæsk til 20 personer”.

FRIHED OG FÆLLESSKAB

I Hermanhaven er der både frihed og fællesskab. Her er der plads til at vælge at være alene – men du behøver aldrig at føle ensomhed. Og som Jonna siger;

”Her kan du vælge fra. Jeg kan gå ind og lukke min dør – det er jeg god til. Men jeg synes også at det er fedt, at når jeg står op, så kan jeg vælge at gå ud i atriumhaven. Her møder man altid nogen positive mennesker der siger hej til en – og det er superdejligt”.

”Man kan møde så mange pragtfulde mennesker – og det er vigtigt at vi alle gør noget aktivt for fællesskabet”.

Man bliver mødt af smil og glæde fra det øjeblik, man træder ind ad døren, i Hermanhaven. Gæstfriheden er stor, og den bliver ikke mindre da jeg bliver budt indenfor i Jonnas lejlighed. Lejligheden er smagfuldt indrettet, billeder af børn og børnebørn hænger fint på væggen og lyset strømmer ind fra det store vinduesparti. Fra terrassedøren kigger jeg ud på den fineste have. Terrassen og haven står veltrimmet og stadig i fuldt flor i efterårssolen. Man er ikke i tvivl om at det er Jonnas perle – og at den nydes dagligt.

”Før havde vi en park, vil jeg næsten sige. Den var så uoverskuelig, så for mig har det været en befrielse. Jeg nyder mit frimærke derude – min have. Jeg elsker den og nu har jeg købt 200 eller 500 blomsterløg – og jeg ved ikke, hvor jeg skal plante dem. Tror at jeg glemte, at jeg ikke bor på gården mere”.

Hvis det overhovedet er muligt, så er jeg sikker på, at Jonnas have kommer til at tage sig endnu bedre ud, når foråret kommer.

 


 

Ansøgning