Tilbage til oversigt

”Jeg bliver udfordret og inspireret af mine naboer. Jeg ser dem – og de ser mig.”

maj 2023

I den tidlige, kolde forårssol besøger vi Vibeke i Augusthaven og drikker kaffe i hendes hyggelige, lyse dagligstue. Her har hun indrettet sig let og klassisk – med et strejf af skønne farver.

Hun matcher kunsten på væggene i sin blå sweater.

At bo her er et alternativ til en almindelig bolig – det er noget helt andet.” Fortæller hun, da vi spørger ind til hendes hjem i Augusthaven. ”Det åbner muligheden for nye fællesskaber.

Vibeke er 71 år og har boet i Augusthaven i lidt over et år.

I den tid er hun blevet en fast del af fællesskabet og bestyrelsen – og hun ved derfor en ting eller to om, hvad det vil sige at starte en ny hverdag i et boligfællesskab.

Det her er ikke et kollektiv eller en beskyttet bolig – det er et fællesskab. Så det er vigtigt, at man er fysisk og psykisk parat til at deltage og møde nye mennesker. At man ser dem som en glæde og en ressource i sit liv.” Forklarer hun, mens vores kameramand retter på mikrofonen, der sidder på en lille klips ved hendes skulder.

Vi spørger Vibeke, hvad der egentlig skal til, for at man får en god start i fællesskabet…

Og der er ingen tvivl om, at Vibeke har fået en god start på sit liv i Augusthaven.

I alle Agorahavernes boligfællesskaber organiserer beboerne sig i laug. Små og store interessefællesskaber, som giver god mulighed for at dele sjove, sociale oplevelser.

Og i Augusthaven er Vibeke medlem af flere laug – faktisk næsten dem alle sammen.

Som du kan se, smiler Vibeke stort, når snakken falder på de mange fælles oplevelser, hun har med sine naboer.

Hun fortæller, at beboerne er gode til at mødes i den overdækkede atriumhave og gøre brug af de fælles faciliteter. Særligt fællesrummet er populært.

Her er der et fuldt udstyret køkken med udgang til en stor terrasse – og så er der spisepladser til omkring 30 personer. Er de flere samlet, åbner de døren og flytter ud på den lille, overdækkede gårdsplads i atriumhaven. Her kan de alle samles.

På blot et år har Vibeke skabt en masse gode relationer og dejlige minder fra naboskabet.

Det har været meget givende for mig at flytte ind her” forklarer hun. ”Jeg har fået nye bekendtskaber og relationer – nogle på nærmere hold end andre – og jeg har fået aktiveret nogle ressourcer i mig selv, som måske aldrig har været i brug før.

Jeg bliver udfordret og inspireret af mine naboer, og jeg føler, at jeg selv er en inspiration for andre. Jeg ser dem – og de ser mig.

Vi pakker vores udstyr sammen og siger på gensyn til Vibeke, der lukker døren til sit hjem bag os.

Vi ved, at vi nok ser hende snart – for hun er lige så stor en del af Augusthaven, som de sandfarvede sten vi betræder, da vi går gennem den velduftende have på vej ud til bilen.