Jan blev anbefalet et hjem i fællesskabet

Jan har altid været god til at tage store beslutninger. Den slags, der nogle gange er nødvendige for at sende livet i den rigtige retning – og som ofte kræver en del mod.

Efter mange år på Amager og hele 43 år som tjenestemand for Københavns Kommune er endnu en stor beslutning truffet. Jan går på pension og vil leve sit nye liv midt i Bodilhavens fællesskab.

Beton og højskolelængsel

Solen står højt over Urbanplanen, og Amagers asfalt er blød under os, da vi samler Jan op. Jan er 67 år gammel og har boet størstedelen af sit liv på den Københavnske ø.

Selvom Jan holder af byens liv, har han de sidste år boet her i betonbyggeriet, Urbanplanen, hvor utryghed og støjgener både er en del af hverdagen og de tilhørende nætter.

På trods af de tynde vægge, er det dog ikke meget socialt samvær, der er at hente i den lokale boligblok, og Jan glæder sig til det nye kapitel, han står overfor.

”Jeg tænkte, at hvis jeg bliver i min nuværende bolig, når jeg går på pension, så kommer jeg til at sidde og se TV resten af livet og gå til. Det gider jeg sgu ikke – jeg vil have noget, der kan erstatte den sociale hverdag på mit arbejde.” fortæller Jan os i bilen på vej til Næstved. Her skal vi besøge Jans kollega, Lars, der sidste år tog samme beslutning og flyttede ind i fællesskabet Hermanhaven.

Ud over at gå på arbejde, er Jan en flittig højskolegænger. Og kan han komme til det, tager han gerne afsted flere gange om året for at synge, vandre eller rejse i fællesskab med andre. En interesse, der har haft stor betydning for Jans beslutning.

”Mange af de pensionister, der kommer på højskolerne, lever for det. De er aktive, sociale og udadvendte. Men når jeg spørger, hvad de laver imellem vores højskolemøder, så er der ikke meget at fortælle – tiden mellem ophold er ventetid.” Forklarer Jan, mens Vestsjællands grønne marker passerer os. ”Tænk, at man i stedet kan bo et sted, hvor man bare skal slå døren op og så er fællesskabet og alle de gode oplevelser lige udenfor.”

En god anbefaling

Ved indgangen til Hermanhaven i Næstved, står Lars klar til at møde os med et stort smil. Han og Jan har været kolleger i mange år, og det er netop gennem Lars, at Jan har hørt om konceptet, Agorahaverne.

Lars er 57 år og var med, da Hermanhavens første beboere for et år siden fik nøglerne til det nybyggede fællesskab.

”Jeg er meget glad for at bo her.” fortæller Lars, mens han viser os og Jan rundt i den store, overdækkede atriumhave. Her er der indrettet små zoner med plads til forskellige fællesaktiviteter.

”Bestyrelsen har siden vi flyttede ind gjort et kæmpe arbejde for at få de forskellige laug og klubber op at køre – det er blevet supergodt, og her er dejligt at være.”

Det var ved rent tilfældige, at Lars og Jan kom til at tale om livet i boligfællesskabet. Da emnet på kontoret en dag faldt på Jans ønske om et aktivt pensionsliv, tøvede Lars ikke med anbefalingen.

”Jeg fortalte Jan om Agorahaverne, fordi jeg jo selv godt kan lide konceptet med fællesskab efter lyst og behov.” forklarer Lars.

”Der er aldrig ”for meget samvær”. Det er helt frivilligt, hvor meget og hvornår du deltager, og det er det, der er fedt. Nogle gange, når jeg kommer hjem om eftermiddagen, så sidder der en flok naboer i haven og får en kop kaffe eller et glas vin – og så spørger de, om jeg vil sidde med. Det er ofte efter arbejde, og så vil jeg hellere op for mig selv og have noget mad. Men tilbuddet betyder meget for mig.”

Jan ser sig tilfreds omkring i det store haverum, der minder meget om det, der snart bliver hans hjem i Odense.

“Jeg har spurgt Lars mange gange: Fortæl mig sandheden, nu hvor du har boet her et helt år? Er det stadig godt eller er glansen gået af Skt. Gertrud?” Forklarer Jan med et indforstået smil.

Heldigvis er rapporten stadig den samme, og Lars bekræfter. I den grønne have, er der altid en fredelig og god stemning – og privatlivet er aldrig udfordret. Medmindre, man ønsker det, selvfølgelig. Så er der sjældent langt til en sludder, en kop kaffe eller en hjælpende hånd.

Et nyt og spændende liv

Det er ikke underligt, at det er med sommerfugle i maven, at Jan sidder her i Hermanhavens store, grønne dagligstue. Om kun et halvt år, er det hans tur til at flytte ind i Bodilhaven og blive en del af sit eget fællesskab.

”Da Lars viste mig stedet, så slog det mig jo bare: Det er det, jeg søger. Og man kan aldrig vide, hvordan det bliver.” tænker Jan højt, ”men man kan gøre sit bedste for selv at bidrage positivt.”

”Her i Hermanhaven fik alle beboere en Højskolesangbog i indflyttergave. Det håber, at man også gør i Bodilhaven. For så vil jeg starte en sangforening – Morgenrøden – eller hvad ved jeg. Og hvis vi er heldige, er der måske en, der kan spille klaver. Det ville være fedt.” fortæller Jan, der helt sikkert bliver en gave for det kommende naboskab.

Der er mange gode oplevelser i vente for Jan og hans nye naboer i Bodilhaven. Og den gode indstilling er i hvert fald på plads hos den syngende højskoleentusiast.

”Jeg glæder mig til et nyt og spændende liv.” siger Jan, inden vi takker Lars for besøget og lader Hermanhavens hovedindgang smække bag os.