Velkommen til Ibihaven

Fremvisning

Kom indenfor

Kom indenfor i gangen her, og luk bare hoveddøren bag dig. Se dig endelig lidt omkring – du behøver ikke at tage skoene af. 

Dette er en af vores 3-værelses boliger – den slags, vi kalder for Type A. Boligen er 76 kvm, hvis man altså ikke medregner den private terrasse, fællesrummet og den store atriumhave, som rummer hele 1520 kvm grønt fællesareal. 


Ekstraværelse

Her ser du boligens ekstraværelse. Værelset har et indbygget skab og en fin udsigt mod den store, grønne atriumhave. Som du kan se, er værelset lige nu indrettet som et gæsteværelse med en seng og et lille skrivebord. Men hvis du synes, kan du nemt indrette værelset som kontor – eller måske er det her, du skal have plads til din kreative hobby? 

 


Køkken-alrum

Her for enden af gangen ligger boligens hjerte – det kombinerede køkken-alrum og stue.

Dit køkken i Ibihaven er moderne og lækkert – med hvide, grebsfri skabe og en mørkegrå, stilren bordplade. Køkkenet er udstyret med hårde hvidevarer fra Siemens, som skaber en god balance mellem design og praktik. 

Fra dit køkken er der åbent mod stuen, som er oplagt både til hygge og samvær. Og fra stuen har du adgang til din egen private terrasse eller altan. Herfra vil du have udsigt til Ibihavens omgivelser.

Det store glasparti bringer dagslyset ind i din stue og de grønne omgivelser helt tæt på din hverdag.


Soveværelse

Ligesom fra din stue har dit soveværelse udgang til din terrasse eller altan – og du kan nemt lukke både lys og luft ind.


Som vist på billederne, har vi indrettet værelset med en dobbeltseng og en lille reol til lidt hyggeligt nips. Man kan dog sagtens få plads til et skab eller et skrivebord på venstre hånd, når man kommer ind.

Bor du alene og ønsker at have soveværelse i det mindre værelse, er dette værelse også et godt sted at indrette en lille TV-stue, kontor eller hobbyrum.


Badeværelse

Sidst men ikke mindst, ser du her boligens badeværelse. Badeværelset er lyst og let indrettet. Og med hvidmalede gipsvægge og lysegrå gulvfliser er det både nemt at indrette og at holde rent.

På badeværelset finder du en bruseniche samt vask og toilet i hvidt porcelæn. Under vasken er der skab med plads til opbevaring, og der er både spejl og kroge til dine håndklæder. Der er desuden udtag til vaskemaskine og tørretumbler, hvis du ønsker at medbringe og installere dette. 


Få overblik her

Har du brug for et overblik over boligen? Her kan du downloade boligens plantegning og se både mål og indretning.

Har du spørgsmål omkring boligerne, eller ønsker du at besøge vores prøvebolig, er du velkommen til at kontakte os på mail.

Klik her for at skrive til os

Ansøgning