Agorahaverne flytter til Hillerød

Som en del af Generationernes Kvarter i Favrholm, vil Agorahaverne bygge et seniorboligfællesskab tæt på både by og Nordsjællands smukke natur.

Ambitionen for det nye kvarter er at skabe rammer for nye måder at leve på, hvor livskvalitet, sundhed og fællesskaber er i højsædet.

Bydelen Favrholm kommer til at rumme boligtilbud til flere generationer, kultur- og fritidstilbud, det nye Nordsjællands Hospital, og sin egen togstation med S-togs forbindelse til både Hillerød og København.

 

Kommunen er i øjeblikket i gang med at udarbejde lokalplanen for området, og vi afventer derfor endelig godkendelse, før vi med sikkerhed kan sige, at der flytter en Agorahave til Hillerød.

Vi forventer at lokalplanen bliver godkendt i løbet af foråret 2023, og at vi kan påbegynde byggeriet og slå dørene op til Hillerøds nye seniorboligfællesskab i 2024.

 

Du kan skrive dig op til nyhedsbrevet og være den første til at høre, når der nyt om byggeriet.
Alt du skal gøre er at klikke her.